Uddrag af en rejsedagbog:
2000 Cremona Italien
(Billleder under
tekst)
31. juli
Ankomst til Cremona efter
"1000" hårnålesving -pyh-ha (Pas Splügen). Hyggelig atmosfære på et
lidt kedeligt hotel. Efter første dag
1. august
forlænger vi dog
"lejemålet" til 6 dage (mod 3). Her er så meget at se på - så derfor.
Vi mødte en færing - Petur Petersen - på
violinmuseet på Piazza del Commune og fik en lang og hyggelig snak om violinbygning.
Her fortalte han om violintræ fra Mittenwald og om 'Foreningen til violinens
fremme' hjemme i DK, som han var medlem af. Vi udvekslede adresser.
Efter frokost besøgte vi
Stradivarius-museet, hvor bl. a. hans værktøj var udstillet. Aftensmad ved
Piazza del Commune og kaffe på pladsen foran belyst Katedral. Meget flot.
2. august
Marked i byen både onsdag og
lørdag. Vi ville besøge violinskolen, men den havde lukket. Beslutningen om at
prøve at bygge en violin tager form.
3 august
Var hos 2 musikinstrument- og
tilbehørsforhandlere, men ingen forhandlede eller solgte træ. Den ene
forhandler gav os dog adressen på et savværk ved Po-floden og der købte vi træ
til 2 violiner.
Forinden besøgte vi den Østrigske
violinbygger igen ved Piazza del Commune Edgar Russ - Han satte min drøm
- om at bygge - i gang, da han fortalte om sin far (eller var det
svigerfar?) på 69 år som begyndte at
bygge violiner. Han er nu 76 og eksporterer violiner (livsbekræftende). Vi
vender tilbage lørdag for at købe træ hos violinbygger Edgar Russ. Det skal
først hentes af ham på lageret.
Trælasten ligger på Viale Po, over
broen på vej mod Piacenza og så første vej til venstre.
I en boghandel overfor violinskolen
købte jeg tegninger til violinbygning.
4. august
Inspicerede Katedralen indvendig og
prøvede også at se teatret, men meget er lukket i august. Vi fandt dog noget
violinlekture bl. a. en plakat.
5. august
Hos 'Foreningen af violinbyggere i
Cremona' fik jeg lov til at prøve 5 udstillede stradivarier.
Senere på dagen besøgte vi igen
violinbygger Edgar Russ i hans flotte forretning med værksted, hvor vi hentede
det bestilte træ og ganske uventet - i et meget hyggeligt arbejdsklima - fik jeg ca. 1 1/2 times uforpligtende
undervisning i violinbygning, fine gratis skabeloner
og
et eksemplar af 'Die Violine'
forfattet
af ham selv og medforfatter Thomas Oberhauser.
En hel fantastisk oplevelse af usædvanlig gæstfrihed.
2004
Vi kører endnu engang til Cremona
2007
Efter Musikmessen besøgte vi
atter violinbygger Edgar Russ, som i år 2000 hjalp mig med den første opstart
indenfor den spændende kunst - violinbygning.
Jeg
havde medbragt en violin, som jeg havde bygget af det træ, som Edgar Russ havde
solgt mig. Han betragtede den meget nøje og kom med kommentarer, som jeg godt
kunne være tilfreds med.
(Se
video)